Tilbage til forsiden

Københavns Kommune Døgnkontakten  


UNGE
DØGNKONTAKTEN
  Mål og rammer
  Værdigrundlag
  Brugergruppe
  Indsatsmuligheder
  Ansatte

  Ledige stillinger
SKIFTESPORET
ETNISK KONSULENT
LINKS

FORSIDEN

 

 


MÅL OG RAMMER FOR DØGNKONTAKTEN

 

Mål

Målet er at yde unge i krise en tidsbegrænset støtte til at komme videre med deres udvikling, og i den forbindelse støtte den unge, forældrene og socialcentrene med at afklare problemstillinger og handlemuligheder. Døgnkontakten har desuden som opgave at medvirke til at analysere, koordinere og beskrive særlige tværgående ungdomsproblemstillinger, med udgangspunkt i Døgnkontaktens pædagogiske praksis.

 

Rammer

Døgnkontakten hører under Københavns Kommunes Socialforvaltning. Døgnkontakten har til huse på indre Nørrebro i en ældre etageejendom, hvor vi råder over stueplan, første og anden sal. Direkte på gadeplan findes "Rådgivningen", som består af "Transitten", med opholdsrum, spil, blade og køkken, med mulighed for her og nu at få en kop kaffe, et måltid mad, et bad og en samtale med en voksen. I forlængelse af Transitten findes en række samtale- og rådgivningskontorer, blandt andet kontor for Etnisk Konsulent Team. Til Døgnkontakten er desuden tilknyttet tre små hybellejligheder på Nørrebro samt et ekstra værelse på Åboulevard til en enkelt overnatning. Første sal indeholder administration, mødelokaler og kontor for Skiftesporet.

Døgnkontakten er bydækkende og fungerer således som et tilbud til alle socialcentre i Københavns Kommune, om at bistå den unge, forældre og samarbejdspartnere med at skabe kontakt, motivere, undersøge og foreslå handlemuligheder for de unge, der henvender sig og ønsker hjælp. Døgnkontakten har desuden kompetence til, udenfor socialcentrenes almindelige åbningstid, at indskrive unge på Københavns kommunes tre akutinstitutioner Lundtoftegade, Sønderbro og Frederiksholm.

Personalemæssigt har Døgnkontakten ansat en leder, en souschef, en ekstern lægefaglig konsulent/psykiater, to administrative medarbejdere, en køkkenmedarbejder 25 timer, ni pædagoger, seks socialrådgivere, fem faste nattevagter med forskellig socialfaglig baggrund samt et vikarkorps på ti – tolv personer. Alle daglige medarbejdere er ansat på fuld tid, nattevagterne er ansat 30 timer om ugen.

 

 

 

Sidst opdateret d. 16-05-2010

 

DØGNKONTAKTEN | ÅBOULEVARD 38 | 2200 KØBENHAVN N. | TLF: 35 37 36 23 | doegnkontakten@sof.kk.dk