Tilbage til forsiden

Københavns Kommune Døgnkontakten  


UNGE
DØGNKONTAKTEN
  Mål og rammer
  Værdigrundlag
  Brugergruppe
  Indsatsmuligheder
  Ansatte

  Ledige stillinger
SKIFTESPORET
ETNISK KONSULENT
LINKS

FORSIDEN
 

 

 


BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE INDSATSMULIGHEDER

 

Primærområder på Døgnkontakten:

 

Akutplacering
Døgnkontakten har som nævnt kompetence til, udenfor socialcentrenes åbningstid, at indskrive unge på Døgnkontakten samt på akutinstitutionerne Lundtoftegade, Sønderbro og Frederiksholm.
 


Rådgivning og ambulant tilknytning UDEN økonomisk støtte
Den unge og hvis det er muligt forældre, kommer til jævnlige samtaler, hvor der i samarbejde med den unge og forældrene forsøges opstillet et relevant forløb. Lovgrundlag Lov om Social Service § 10 og 11.
 


Ambulant tilknytning MED økonomisk støtte
Den unge kommer til samtaler løbende og får efter aftale med forvaltningen udbetalt økonomisk støtte. Det drejer sig om unge der ikke umiddelbart kan tilbydes/ønsker at modtage indskrivning i Døgnkontakten eller akutplacering - men skal forsøges motiveret til at finde en anden løsning. Således kan den unge fortsat opholde sig på eksempelvis gaden, mens der arbejdes på at finde en relevant løsning.

Efter aftale med forvaltningen bliver den unge tilknyttet eksternt med Døgnkontaktens personlige konsulentbistand og økonomisk støtte i henhold til Lov om Social Service §52, stk.3. nr. 10 og stk. 4. Efter en undersøgelses- og udredningsfase jfr. Lov om Social Service § 50, hvor forældrene så vidt muligt også inddrages, fremsendes en grundig beskrivelse af den unges samlede situation og Døgnkontaktens vurdering og evt. handleforslag, der kan indgå i forvaltningens endelige vurdering af det videre forløb.

 

Brobygning.

Døgnkontakten kan, når det skønnes nødvendigt, i samarbejde med den unges sagsbehandler etablere en støtte omkring den unge i hjemmet i forbindelse med hjemskrivning. Brobygningen kan også etableres som et overgangsfænomen når den unge udskrives til en ny foranstaltning, eget værelse, hybel m.m.

Brobygningen går ud på at en eller to medarbejdere fra døgnkontakten, som den unge kender godt, holder kontakten med den unge og dennes familie i en kortere aftalt periode, for at hjælpe den unge "over" i det nye. Brobygningsforløbene tilpasses den enkelte unge fra sag til sag.

 

Indskrivning i Døgnkontaktens hybellejligheder
Døgnkontakten råder over tre selvstændige 1 eller 2 værelsers hybellejligheder beliggende på indre Nørrebro. Disse bruges også i udredningssammenhæng og til en vis grad til at lade den unge afprøve muligheden af, at kunne klare en mere selvstændig boform. Medarbejderne sikrer et kontinuerligt tilsyn.

For at opkvalificere arbejdet med de unge i de 3 hybelpladser, er der på Døgnkontakten ansat en medarbejder 10 timer ugentligt

Hybelanbringelsens formål

Den unge indskrives i en hybellejlighed med støtte i henhold til Lov om Social Service § 66 nr. 3. Opholdet kan max være af 6.månederes varighed. Medarbejderne sikrer et kontinuerligt tilsyn.

Opgaven er, at foretage afdækning af den enkelte unge, mens den unge har ophold i hyblen, i samarbejde med de socialfaglige medarbejdere på Døgnkontakten.

Det vi gør:

  • Støtter den unge i botræning, indkøb, rengøring, økonomi, dagligdag, hygiejne, naboer, budget, kostvaner osv.

  • Styrke den unges sociale kompetencer, samt evne til at indgå i tillidsfulde relationer, samt at få kontakt til familie, og netværk.

  • Den unge støttes i at have kontakt med uddannelsessystemet, skole eller arbejde.

  • Den unge gives redskaber til, at slippe ud af destruktive reaktionsmønster, kriminalitet, eller misbrug.

  • Der arbejdes ud fra et socialpædagogisk fokus, hvor relationen er en bærende metode, endvidere med ressourcetænkning, samt en anerkendende og rammesættende tilgang til den unge.

Efter en undersøgelsesfase, som en del af § 50 undersøgelsen jf. Lov om Social Service, fremsendes en grundig beskrivelse til Børne – og familieteamet af den unges samlede situation, og Døgnkontaktens vurdering og handleforslag, der kan indgå i forvaltningens endelige beslutning om det videre forløb.



Konkret arbejde med de unge tilknyttet Døgnkontakten

  • At etablere kontakt til børn/unge der befinder sig i en krisesituation og/eller er forsvundet fra hjemmet eller en institution.

  • At yde råd og vejledning til den unge.

  • At reetablere kontakt til eget hjem, så vidt det er muligt.

  • At tilbyde samtaler (mediation) mellem den unge og forældrene.

  • At foretage en undersøgelse/udredning af den unges situation.

  • At udarbejde indstilling til lokalforvaltningen.

  • At bistå ved henvendelser fra forældre, myndigheder og institutioner.

  • At sikre den unge økonomisk hjælp i en motivationsfase.

  • At koordinere og vedligeholde samarbejdet med relevante samarbejdspartnere omkring udsatte unge.

 

 

 

Sidst opdateret d. 16-05-2010

 

DØGNKONTAKTEN | ÅBOULEVARD 38 | 2200 KØBENHAVN N. | TLF: 35 37 36 23 | doegnkontakten@sof.kk.dk